Sammanfattning
Litteraturen er ikke bare et æstetisk formprojekt, men også et virtuelt eksperimentarium.
Læseren kan både spejle egen erfaringsverden i teksterne og møde nye og ukendte vinkler på livet. I
modsætning til faglitteraturen interesserer skønlitteraturen sig ikke for det eksakte, men udgør med
sin optagethed af det flydende og ambivalente et befriende flertydigt supplement for både den kritisk
sygdomsramte og hans læge. Undervisning i fortælleteori og litterær analyse kan fremme den
enkelte læges evne til at forstå mange slags tekster og øge opmærksomheden på de små skred i
kommunikation og sproglig betydningsdannelse, der kan opstå i de konkrete samtalesituationer.