Sök artiklar i SveMed+

Tidskrift

Sammanfattning

Blodtransfusion til kritisk syge ikkeblødende patienter udgør et klinisk dilemma. Blodtransfusion anvendes hyppigt, men virkningen er fortsat uvis, og potentialet for bivirkninger er reel. De nuværende nationale og internationale rekommandationer er primært baseret på et enkelt RCT med metodologiske begrænsninger, observationelle studier og normalfysiologiske principper og tradition. Samlet er der i øjeblikket kun få data, der tyder på, at blodtransfusion gavner den kritisk syge ikkeblødende patient med hæmoglobin > 4,5 mM. Omvendt indikerer det eneste større randomiserede forsøg, at der er subgrupper af patienter, som skades af blodtransfusion. En restriktiv transfusionsstrategi til behandling af anæmi hos den kritisk syge ikkeblødende patient uden akut iskæmi synes indikeret, sikker og veltålt til hæmoglobin 4,5-5,5 mM. Sammenhængen mellem blodtransfusion og mortalitet og morbiditet hos patienter med svær sepsis/septisk shock eller akut iskæmisk hjertesygdom er fortsat uafklaret. Et hæmoglobinniveau på 5-6 mM hos disse patienter synes acceptabelt, baseret på den aktuelle viden. Der er behov for store randomiserede multicenterforsøg, hvori man kan fastlægge blodtransfusions virkninger på mortalitet og morbiditet hos de sygeste intensivpatienter, herunder patienter med septisk shock, svær hypoksi og myokardieiskæmi. Kun resultaterne af sådanne forsøg kan skabe den evidens, der skal vejlede klinikerne til sikker behandling af anæmi hos kritisk syge patienter.

MeSH