Sammanfattning
Komplikationer til tatoveringer er et stigende medicinsk problem. Der er ca. 600.000 danskere
med tatoveringer, og en overraskende stor del oplever bivirkninger. Lette bivirkninger er meget
hyppige og ses hos op til 40 %, mens 20 % med permanente tatoveringer udvikler fotosensitivitet.
Der er ingen krav til uddannelse eller registrering af tatovørforretning samt i praksis ingen
kvalitetskrav eller kontrol med tatoveringsblæk. Der er et stort behov for patientinformation, som
artiklen giver forslag til. En del ønsker tatovering fjernet, og det er en udbredt og forkert opfattelse, at
det er relativt nemt. Laserfjernelse er dyrt og stiller store krav til udstyr og behandlere. Forsøgt
laserfjernelse kan ofte resultere i en kosmetisk uacceptabel situation med fortrydelse både af
tatovering og forsøg på fjernelse.