Sammanfattning
I denne artikel diskuteres, hvordan diagnosekultur og sygdomssensibilisering indebærer en
ændring i menneskers oplevelse af lidelse og ubehag. Der beskrives en ekspansion i
symptomkategorier og i, hvilke kropslige forandringer, følelser eller "patologier"der i en biomedicinsk
optik betragtes som "symptomer eller tegn" på underliggende sygdom. Forfatterne beskriver også en
iboende konflikt imellem biomedicinske diskurser ("gå tidligt til læge", "vær opmærksom på din
krop", "mange ting kan være tegn på sygdom" og den daglige, biomedicinske praksis ("vær præcis",
"kom kun med én problemstilling"). Det kan føre til frustrationer hos både patienter og læger og
tydeliggør, hvor kompliceret det er at regulere adgangen til almen praksis.