Onkologi og almen praksis. Om kommunikation og samarbejde mellan onkologer og alment praktiserende laeger
Sammanfattning
Internationale undersøgelser har vist, at samarbejdet mellem alment praktiserende læger og hospitalsansatte onkologer ser ud til at være karakteriseret ved mangelfulde kommunikationsrutiner, svære kommunikationsveje og manglende forståelse for hinandens kerneydelse og arbejdsvilkår. Tal fra Danmark har vist, at danske alment praktiserende lægers interesse for onkologi ofte er begrænset, og artiklen diskuterer, hvorvidt den begrænsede interesse for onkologi blandt praktiserende læger kan tilskrives ringe kvalitet af kommunikation og samarbejde mellem praktiserende læger og onkologer. Artiklen foreslår, at udarbejdelse af kliniske retningslinjer, etablering af personlige relationer, videndeling og aftaler om ansvarsfordeling ville kunne øge den alment praktiserende læges oplevelse af autonomi og kompetenceniveau i forhold til kræftbehandling, hvilket sandsynligvis i sidste ende ville forstærke interessen for onkologi hos alment praktiserende læger.