Idraetsskader hos börn og unge. Hvad er det mest almindelige, og hvad skal man göre?
Sammanfattning
I artiklen genopfriskes behandlingen af akutte skader ud fra PRICEM-princippet. Endvidere understreges alvoren af commotio og risikoen for senfølger for børn og unge, såfremt der ikke holdes pause fra sport, skole og skærmaktivitet. Symptomer som hovedpine, kvalme, svimmelhed, træthed, lys- og lydfølsomhed, synsforstyrrelser og koncentrationsbesvær skal være forsvundet og må ikke komme igen ved forsøg på at være aktiv. Artiklen gennemgår også de vækstrelaterede overbelastningsskader og afslutter med en beskrivelse af genoptræning efter stigeprincippet, hvor der startes på et trin, hvor øvelser og aktiviteter kan udføres korrekt uden smerte og hævelse. Gradvist øges sværhedsgrad og belastning indtil fuldt niveau. Hvis der opstår smerte og hævelse undervejs, skal der ”kravles” et trin ned ad stigen, og træningen skal udføres på et lavere niveau.