Sammanfattning
Trods forskning på området har det hidtil ikke været muligt at finde udtømmende forklaring på, hvorfor en mindre gruppe (ca. 10-15 %) udvikler langvarige følger efter en hjernerystelse, når langt de fleste kommer sig inden for en kortere periode tilsyneladende uden mén. Faktorer før og efter tilskadekomsten kan udgøre sårbarheds- faktorer. På Center for Hjerneskade har man udviklet et forskningsbaseret tværfagligt rehabiliteringsforløb, som beskrives her med ledsagende forslag til, hvad den praktiserende læge kan gøre i fraværet af en sådan veltilrettelagt lokal indsats. Der er særligt fokus på patientens energiforvaltning, strukturering af hverdagsaktiviteter og hvile samt copingstrategier og kompensationsmuligheder i forhold til både de fysiske, kognitive og psykologiske barrierer. Der efterlyses flere helhedsorienterede og koordinerede rehabiliteringstilbud målrettet denne gruppe på landsplan.