Sammanfattning
I forrige nummer bragte vi første del af beretningen fra 19 lægers studietur til Syrien. Her bringer vi 2. del, hvis konklusion er: Almen praksis, som den institution vi kender, er lidet udbredt i Syrien: Lægen spiller ikke en væsentlig rolle i det profylaktiske arbejde. Lægen er én, man går til, når man er syg, og hvilken læge man går til, afhænger af tilgængelighed og pengepung. Der er ingen gate-keeper-funktion, hvilket vi må have in mente ved mødet med over for vores egne patienter af fremmed herkomst.