Sök artiklar i SveMed+

Tidskrift

Sammanfattning

I Odense er der gennemført to populationsbaserede prospektive fødselskohortestudier med henblik på undersøgelse af udvikling og forekomst af de allergiske sygdomme i barnealderen og evaluering af betydningen af den tidlige ernæring og eksposition for miljøfaktorer for udvikling af allergisk sygdom. I observationsstudierne fandtes ingen stigning i forekomsten af fødevareallergi/ komælksallergi over en 13–14-årig periode fra 1985 til 1998–1999. Prognosen af komælksallergi var generelt god med toleransudvikling hos ca. 90% allerede ved tre års alderen. Børn med IgE-medieret komælksallergi havde den dårligste prognose både med hensyn til udviklingen af tolerans mod komælksprotein og med hensyn til udvikling af andre fødevareallergier og senere udvikling af allergi overfor inhalationsallergener og astma og høfeber. Endvidere er der gennemført to interventionsstudier af børn med høj risiko for allergiudvikling fra to fødselskohorter i henholdsvis 1988 og 1994– 1995, hvor man vurderede den allergiforebyggende effekt af to forskellige ekstensivt hydrolyserede hypoallergene modermælkserstatninger og et partielt hydrolyseret hypoallergent modermælkserstatningsprodukt. Børn som udelukkende var ernæret med modermælk og/ eller et ekstensivt hydrolyseret hypoallergent modermælkserstatningsprodukt havde signifikant lavere forekomst af komælksallergi. Det er ingen dokumentation for allergiforebyggende effekt af diæt til moderen hverken i graviditeten eller i ammeperioden. Både observations- og interventionsstudierne har vist, at brysternærede børn senere får introduceret fast føde i kosten og eksponeres mindre for tobaksrygning og pelsdyrallergener, end børn der ikke brysternæres, hvilket understreger vanskeligheden ved at sammenligne miljø- faktorers betydning for allergiudvikling hos brysternærede versus ikke brysternærede spædbørn.

MeSH